SønderjyskE-forwarden forlanger sejr over Rødovre i aften, så der er ret kurs igen

SønderjyskE har tabt tre kampe på stribe, og det er på nuværende tidspunkt "for meget af det gode". Det mener Mads Lund, forwarden, der netop har rundet 800 kampe for sønderjyderne, og han forlanger en sejr i aften over Rødovre. 

Det siger Lund til JydskeVestkysten.

- Følelsen er i øjeblikket ikke, som vi havde håbet. Men vi har stadig tre kampe til at komme på rette spor igen. Det er jeg sikker på, at vi nok skal. Lige nu er vi nede i en periode, hvor vi ikke rigtig kan få den prikket ind, siger han.

- Vi har vist hele året, at vi nok skal komme tilbage, når vi har været nede i perioder, hvor vi ikke har præsteret ordentligt. Men det skal også vende nu, for ellers kan sæsonen blive meget kort lige pludselig, tilføjer Mads Lund til avisen.

Lund rundede 800 kampe for nylig, og han og SønderjyskE skal frem til semifinalen, hvis han skal slå Kim Lykkeskovs klubrekord på 811 kampe, skal der mindst en semifinale til. 

Og det er altså gearet til en semifinale, som Mads Lund forsøger at finde sammen med holdkammeraterne i aften. 


Mikkel Persson gør comeback for Rungsted i aften, Moore meldes også ude OPTAKT: Aalborg Pirates-Esbjerg Energy