27 redninger til det danske supertalent, da Ottawa Senators vandt 5-2 over Detroit Red Wings

Danmark har fået endnu en NHL-målmand på landets "ishockey-cv".

I nat fik Mads Søgaard nemlig debut for Ottawa Senators og reddede 27 skud, da Senators vandt over Detroit Red Wings. Sejren blev på 5-2, Søgaard stod bundsolidt og noterede sig på den måde sin første sejr i NHL. 

Dermed er han altså blevet den anden danske målmand i verdens bedste liga efter Frederik Andersen, ligesom Mads Søgaard er blevet dansker nummer 16 i NHL.

- Jeg glemmer det aldrig. Det er en dag, jeg vil huske for livet, sagde Mads Søgaard, mens notifikationerne og beskederne væltede ind på hans telefonen i løbet af natten dansk tid. 

Herlig aften og nat for Mads Søgaard, der er Aalborg-født, men som i en tidlig alder skiftede til Esbjerg, hvor han allerede som 15-årig debuterede i Champions Hockey League. 

- Det var lidt af et adrenalinkick, da jeg pludselig skulle på banen. Jeg var selvfølgelig helt vildt glad, men også en smule nervøs. Men det var bare lige indtil den første redning, så var det bare en kamp som alle andre, sagde Søgaard dengang til Faceoff.dk. 

Siden er turen gået over Nordamerika, hvor Mads Søgaard brillerede som en af de bedste målmand i WHL for Medicine Hat Tigers, hvilket gjorde ham til et naturligt draftvalg for NHL-klubberne. Han blev taget som nummer 37 af Ottawa Senators i 2019 og blev altså i "Corona-sæsonen" hentet hjem til Esbjerg, hvor han viste sig som en af Metal Ligaens skarpeste målmænd.

Han afsluttede sidste sæson med at hente hele syv sejre på stribe for Belleville Senators i AHL, hvor han også i år har vist glimrende klasse. Så stærk har han altså været, at hans debut i nat overstrålede, at Mathieu Joseph scorede hattrick for Senators i 5-2-sejren.

Søgaard stjal showet - og står altså nu som ubesejret i NHL-regi. Lidt endnu. 


VIDEO: Højdepunkter fra Rungsted-Esbjerg Thomas Spelling matchvinder i overtid for Aalborg