En af Metal Ligaens bedste backer er tabt for ligaen

En af Metal Ligaens bedste backer fra den forgangne sæson, Odenses amerikaner Mark Auk, skifter - som ventet - til en større liga. 

Auk, der kom på Metal Ligaens All Star-mandskab, bliver i stedet back hos Vienna Capitals, der spiller i den østrigsk-baserede IceHL og gennemgående er en af topklubberne i ligaen, der også tæller hold fra Italien, Ungarn, Slovenien og Tjekkiet.

Amerikaneren lavede 33 point i 55 kampe og var lige fra start absolut toneangivende hos fynboerne med sin offensive spillestil - uden at han glemte sine defensive pligter. 

- Mark er en dygtig skøjteløber og derfor kan han altid positionere sig godt på isen, siger Christian Dolezal, der er assisterende træner hos Vienna Capitals. 

- Han læser spillet godt og kan hjælpe os både i breakouts og i omstillingerne. I offensiven søger han de frie rum og skaber plads til sine medspillere. Han spiller med høj "compete level" og er meget stærk i kampenes "big minutes". 


Ung forward forlænger i SønderjyskE Ishockey ALBERT ADAMSEN bliver WINGS-MAN