Interesse for at forlænge samarbejdet med den canadiske back

Nøjagtig som de fleste nordamerikanske imports i Metal Ligaen er Reid McNeill for længst returneret til hjemlandet. For McNeills vedkommende Canada, hvor London, Ontario er hjembyen. Her holder McNeill til efter en sæson, der sluttede brat. Alt for brat, fortæller McNeill i et interview med Herning Folkeblad.

Det var ikke sådan, vi ønskede, det skulle ende. Det gjorde ondt at sige farvel til holdkammeraterne og alle folkene i klubben, der har arbejdet så hårdt for at få os tilbage til toppen. Men mest af alt har jeg ondt af Lasse Lassen, der indstillede sin flotte karriere midt i dette kaos. Han er en fantastisk spiller og en fantastisk fyr, der havde fortjent en bedre afsked, siger Blue Fox-backen. 

McNeill var en stor del af Hernings forvandling fra bundhold til tophold, og der var tydelig stabilisering i den midtjyske defensiv, da han blev hentet ind til Blue Fox. Derfor har der også være tale om næste sæson, selv om McNeill lige nu - fornuftigt nok - fortæller, at hockeyfremtiden en sekundær ting.

- Der var interesse for at forlænge samarbejdet, og hvis de kontakter mig igen, vil jeg klart lytte til dem. Men lige nu handler det om, at vi og vores nærmeste klarer os sikkert igennem denne svære tid, siger Reid McNeill til Herning Folkeblad - og fortæller i samme øjemed at han elskede at være i Herning, hvor han følte sig som værende en del af en stor familie.

Inden han kom til Herning havde han 335 AHL-kampe på sit glimrende cv, og afløste hos Blue Fox Dan Maggio, der aldrig slog til hos midtjyderne. 


Midt i krisen: Lundvald og Ankjær assisterer folk med at få haveaffaldet væk VIDEO: Støttekamp - Odense Bulldogs vs Winnipeg Jets