Metal Ligaens åbningsdag streames direkte fra klokken 14 torsdag

Der er fest og farver i Dansk Metals lokaler på Molestien i København i morgen.

Metal Ligaens traditionelle Media Day holdes torsdag fra klokken 14. Samtlige Metal Liga-spillere mødes og siger goddag til hinanden og sæsonen fra to scener.

Værterne er kommentatorerne fra Metal Liga TV, Søren Kaster og Henrik Bauch.

De får blandt mange andre besøg af Metal Ligaens direktører og kaptajner, aktører fra VM 2025 og mon ikke også der vil være en NHL-spiller eller to på scenen frem mod den kommende OL-kvalifikation. 

Der skal også kåres følgende:

* Årets spiller i Metal Ligaen
* Årets unge spiller i Metal Ligaen
* Årets supporterklub (Søren Stockfisch-prisen)
* Den Gyldne Fløjte til årets dommer
* Årets træner i Metal Ligaen. 

ALT DET får du live på Metalligaen.tv - og eventet er FORAN betalingsmuren, så alle kan se med og glæde sig til den nye sæson. 

Du kan tilgå arrangementet ved at gå ind på Metalligaen.tv's hjemmeside. 


THOMAS MONDRUP ER ÅRETS UNGE SPILLER I METAL LIGAEN 2023/24 RETRO: Malenes vej til guldet gik over Vancouver