Philip Larsen er klar til endnu en sæson i den gule Energy-trøje

En af Metal Ligaens største profiler, Esbjerg Energys 33-årige back Philip Larsen, er klar til sin anden sæson i den gule Esbjerg-trøje. 

Dermed slår Esbjerg-ledelsen fast, at Larsen også 

- Det har været et lærerigt første år i dansk ishockey for mig. Før jeg kom tilbage hertil, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men nu føler jeg mig langt bedre tilpas, i de nye omgivelser. Esbjerg har hele tiden været mit hjem, men nu er det min arbejdsplads, der hvor jeg tidliger havde haft et fristed, fortæller Philip Larsen:

- Jeg har skullet finde mig selv og min rolle i en ny og anderledes hverdag, i en ny dansk virkelighed. Og det tog lidt tid også længere tid, end jeg egentligt havde forventet. Nu har jeg fundet mig selv og min nye rolle på isen. Jeg føler selv, at jeg er tættere på at finde ud af, hvordan jeg skal spille i den danske liga.

Som teenager tog Philip Larsen i 2005 til Rögle for at spille ishockey, men skiftede allerede efter et år til Frölunda. Senere gik turen til NHL, hvor han repræsenterede Dallas Stars, Edmonton Oilers og Vancouver Canucks. Inden hjemkomsten spillede Energy-backen i KHL.

- Philip er en af den bedste backer i Metal Ligaen. Og derfor er han vigtig for holdet. Ikke bare med sit individuelle bidrag. Han lærer også fra sig og fungerer som en rollemodel for ikke mindst de yngre spillere i truppen. Han har spillet i det største ligaer i Europa og Nordamerika og er en spiller fra den øverste hylde, fortæller assistenttræner Erik Petersen fra Esbjerg Energy:

- Philip er god offensiv, men er også stærk defensiv. Skøjteløbet er en af de styrker, som han besidder. Men Philip spiller også med en evne til at læse og forudsige spillet og med et stort overblik, så han har stærke spillemæssige kompetencer. Philip lærte en del om ligaen og holdkammeraterne sidste år. Så jeg tror han starter fra det niveau, han sluttede på sidste år. 

Philip Larsen er 182 cm høj og esbjergenseren har spillet 151 kampe i NHL, 409 i den russiske KHL og har ligeledes erfaring fra den bedste svenske, finske og danske liga.

- Jeg har bestemt ikke opnået det jeg ønsker i Esbjerg. Jeg og hele holdet vil vinde. Jeg vil bidrage til, at klubben vinder mesterskabet, men personligt er det også et stort mål for mig. Og det er realistisk. Min oplevelse er, at jeg efterhånden fik gang i spillet efter en vanskelig start.

- Jeg oplevede at spillet flød, som jeg gerne vil have. Vi lærte hinanden at kende i kæderne. Min ambition om at vinde et mesterskab med min barndomsklub har ligget højt på min personlige ønskeliste og jeg vil gå rigtigt langt for at nå det mål. Jeg er ikke klar til at lægge skøjterne på hylden, slutter Philip Larsen.


RETRO: ”Se, Tommy, jeg kan spænde skøjterne” RETRO: Her er kometen Oscars første skøjter