Odenses sæson var op og ned - mest ned - men alligevel med gode momenter

Vi har sat Metal Ligaens fanpanel på arbejde igen i forsøget på at gøre en mindre status for sæsonen, der aldrig endte på den rigtige måde. Fra Odense har vi sædvanen tro Christian Lindhøj Lohmann til at vurdere Bulldogs, der hurtigt var ude af kampen om slutspilspladserne, hvilket sæsonen i den grad bar præg af.

Hvad var din bedste ishockeyoplevelse i sæsonen 2019/20 og hvorfor?

Helt klart vores sejre over SønderjyskE, Aalborg og Frederikshavn. De var tre vilde aftener, hvor vi som underdogs formåede at vinde over de tre tophold. 

Hvem var den bedste spiller for din klub i grundspillet og hvorfor?

Her kommer man på ingen måde uden om Evan Cowley. Han holdt os inde i mange kampe. 

Hvordan vurderer du din klubs indsats og hvad skal forbedres til den kommende sæson?

Indsatsen var lidt blandet. 19 nederlag i træk i 2019 og derefter sprang vi pludselig op som trold af en æske. Så begyndte vi at vinde kampe og holdet fik tro på tingene. I min optik skal vi have forbedret den offensive del af spillet. Vi scorede for lidt i starten af sæsonen, men det hele hjalp med Jack Walkers ankomst til holdet.

Hvilke spillere fra de andre klubber har du nydt at følge og hvorfor?

Herlevs svenskerstamme og Brett Thompson. Det er vildt, hvad deres træner kan finde frem hvert år. De slår til, når det er nødvendigt. 

Sæt din All Star-kæde for grundspillet: 

George Sørensen (Aalborg) - Shane Hanna (Rungsted), Anders Krogsgaard (Aalborg) - Thomas Spelling (Aalborg), Brett Thompson (Herlev), Lasse Lassen (Herning). 

Beskriv savnet af slutspilshockey her i foråret med dine egne ord.

Jeg kan næsten ikke huske hvad slutspilshockey er. Det er snart længe siden, vi har prøvet det. Håber det lykkes til den nye sæson. 


VIDEO: SPELLING KASSER IND - se Aalborg-bomberens 21 mål lige her HITS: Odense og Esbjerg var mest aktive i tacklingerne