Rungsted-spilleren var svært uheldig i søndags

Rungsted-backen Mikkel Persson skulle have gjort sit indtog i dansk ishockey efter et par sæsoner i Finland, men den spilstærke Persson må desværre vente nogle måneder endnu.

Søndag blev han ramt af et grimt uheld, da han efter en tackling fra Esbjergs Anders Koch måtte forlade isen med en flækket knæskal.

Den skal sættes sammen i dag og derefter venter formentlig en længere pause med genoptræning for Persson, der altså ikke kommer med i næste uge, når Rungsted påbegynder sit eventyr i Champions Hockey med et par udekampe i Schweiz og Tjekkiet. 


VIDEO: Metal Ligaen TV: Rasmus Andersson Her er de første tre tv-kampe