Den stærke finske tekniker tager fra Vestjylland til Vestegnen

Han præsenteres således af Rødovre Mighty Bulls: 

Med Miku får vi en af Metal Ligaens mest markante offensive profiler. Han kommer til Holger Danske Arena efter en sæson i Esbjerg, hvor han leverede imponerende ét point pr. kamp og cementerede sin position som en af ligaens offensive profiler.

Miku er en hårdtarbejdende og erfaren professionel, der med sine offensive kvaliteter, høje hockey IQ og evne til at afgøre kampe tilfører holdet endnu en målscorer af høj klasse. Samtidig får vi en naturlig leder, som går forrest både på og uden for isen og vil være med til at begejstre vores fans i Holger Danske Arena.

Cheftræner Ville Hämäläinen udtaler: "Miku er en spiller, der passer rigtig godt ind på vores hold. Han bringer både sine hockeymæssige kvaliteter og sin stærke karakter ind i truppen. Han kender ligaen, er en hurtig og teknisk dygtig spiller og har kvaliteterne til at spille en stor rolle i vores offensiv. Vi er meget glade for, at Miku bliver en del af RMB i den kommende sæson."

Miku Ronkainen lavede 47 point i 52 kampe for Esbjerg i den forgangne sæson, og den finske forward lavede inden skiftet til Danmark godt 0.8 point i 216 kampe i den næstbedste finske række, Mestis. 


Stort tab for Rungsted: Morten Jensen skifter klub