Odense-stjernen håber at være tilbage efter ligapausen i november

Da Odense Bulldogs i går holdt "Media Day" med fotosession og interviews var det med en småhumpende Dale Mitchell som en af aktørerne. Mitchell havde plaster på knæet efter en meniskoperation foretaget i fredags, men var ganske fortrøstningsfuld i forhold til at vende tilbage til isen i "ordentlig tid".

Fristen er 8-12 uger, Mitchell håber at være tilbage efter ligapausen i november, og han sagde følgende til Fyens Stiftstidende efter operationen.

Han mener selv, at manglende mulighed for træning kan være en af årsagerne til skaden. 

- Alle isarenaer og motionscentre var lukket. I sommerpausen plejer jeg at træne på is to gange om ugen og have fysisk træning fire gange om ugen. I denne sommer fik jeg altså stort set ikke trænet, lyder det fra Mitchell til Fyens Stiftstidende.

Mitchell spillede i sidste sæson for Dresdner Eislöwen i DEL2, den tyske 2. Bundesliga. 


700 ekstra pladser: Her er SønderjyskE's nye stole Gode fornemmelser hos Morten Poulsen