Det nye setup er klar til at blive præsenteret
Aalborg Pirates holder i dag pressemøde, hvor man blandt andet præsenterer klubbens nye og kommende direktør, der skal afløse Thomas Bjuring.
Bjuring blev tidligere i år præsenteret som ny kommerciel ansvarlig i Danmarks Ishockey Union, hvor han også skal have stor fokus på at skaffe midler til Metal Liga-klubberne. Det sker pr. 1. maj, og den karismatiske aalborgenser skal altså have en afløser, som præsenteres i dag klokken 17:15.
Punkterne for pressemødet ses herunder, og det hele præsenteres ligeledes live på Facebook. Det var meningen, at pressemødet skulle have været åbent, men nu bliver det blot pressen, der har live-adgang.
- Præsentation af ny direktør og fremtidig setup for kommende sæson
- Orientering omkring det sportslige setup for kommende sæson
- Interviews ved pressebordet
- Seneste nyt om Corona-virus og indvirkning på slutspillet