Gustav Bouramman synes at have gjort det rigtig fornuftigt tidligere i karrieren

Den nye Sønderjyske-back Gustav Bouramman kommer fra en fin international karriere i forskellige ligaer ude i Europa. 

I tre sæsoner har Bouramman blandt meget andet befundet sig i ICEHL - den østrigsk-baserede centraleuropæiske liga - og her har han gjort så stort et indtryk, at det østrigske ishockeysite, hockeynews.at, har valgt at omtale hans skifte til Sønderjyske.

Det endda på trods af, at Bouramman i sidste sæson spillede i Frankrig for Rouen.

Han får store roser af Hockeynews.at for sin tid i Østrig, hvor han beskrives således:

Fans af win2day ICE Hockey League kender allerede Bouramman særdeles godt. Den offensivt stærke back skiftede i 2022 til Graz99ers, hvor han hurtigt udviklede sig til en vigtig brik i holdets defensiv. I løbet af halvanden sæson imponerede den højrefattede back med sit gode overblik, sin stærke første aflevering og sin store betydning i powerplay. Efter et kort ophold hos KooKoo i den finske Liiga vendte han allerede i løbet af sæsonen 2023/24 tilbage til Østrig.

Forud for sæsonen 2024/25 skiftede Bouramman til HC Pustertal. Også i Pustertals trøje leverede den tidligere NHL-draftedeærke præstationer og var en af holdets mest spillemæssigt markante forsvarsspillere.

En ganske fint statement omkring Bouramman, der blev draftet i syvende runde af Minnesota tilbage i 2015. 


Mikkel Molge forlænger med Rødovre Mighty Bulls Ny Herning-center begyndte sidste sæson med en skade, men kom stærkt tilbage