Fynboerne var medvirkende til endnu en målfest

Odense Bulldogs-Rødovre Mighty Bulls 9-1 (3-0,4-0,2-1) Rødovre har det bare ikke godt i Odense og mod Odense.

Rækken af lussinger mod fynboerne er efterhånden ved at være lang, og i går måtte Rødovre tage fra Fyn med et nederlag på hele 1-9. Ikke ligefrem noget, der gavner optimismen frem mod de afgørende kampe om slutspilspladsen. 

I går bragte Joakim Thelin hurtigt Odense foran. Der var spillet tre minutter, da han vendte sig om og skød fladt, og der skulle ikke gå særlig længe, før kampen reelt var afgjort. 

Svenskeren var i hopla i aftes og satte 2-0-målet efter godt 10 minutter. De fleste af af over 2000 tilskuere jublede med. 

Jonathan Brinkman gik "coast to coast" og gjorde det til 3-0 inden første periode var færdig.

Målfesten fortsatte i anden: Sebastian Ehlers (retur), Tommie Muck og Kristian Jensen (begge udefra) og Gunars Skvorcovs (retur) bragte Odense på 7-0.

Stor revanche for fynboerne efter 0-6 i Rungsted senest, mens Rødovre lignede et hold, der havde mistet troen på det meste. 

Frank Gymer fik dog reduceret i tredje periode, mens Joakim Thelin fuldbyrdede sit hattrick, inden Michael Keränen satte den sidste scoring på en glad fynsk aften. 

 


GOALSHOW: Se målene fra Herlev-Rungsted Overtidssejr til Herlev i tæt match