Fynboerne vandt 5-2 og der var en god debut til Michael Keränen

Odense Bulldogs-Herlev Eagles 5-2 (2-0,2-1,1-1)

Odense Bulldogs hænger fast i kampen om top fire-placeringerne i grundspillet.

Fynboerne vandt med 5-2 over Herlev Eagles på en aften, hvor Bulldogs fik gjort op med den dårlige fredagsstatistik og igen er på ret kurs på den "store hockeyaften" herhjemme.

Gæsterne fra Herlev kom til kampen med stor selvtillid efter det flotte comeback i søndags, hvor ørnene fik vendt 0-3 til 4-3 i løbet af en vild tredje periode. 

I fredagens kamp kom Odense foran med 2-0 efter de første 20 minutter. Tommy Muck huggede et slagskud ind til 1-0 efter fem minutter og så fandt Radim Piroutek målet efter klumpspil inde foran buret.

Her fik Odenses Michael Keränen sin første assist i Metal Ligaen, og den nye finne lagde på for Bulldogs i et dramatisk 33. spilleminut, der bød på to scoringer. 

Keränen udnyttede en stor fejl i Herlevs bageste rækker og driblede udenom Adam Ohre, inden finnen lagde pucken i mål til 3-0. 

Herlev har stor moral og gav ikke op. Gæsterne leverede en hurtig reducering. 

Tobias Åhström stod for en af kampens flotteste detaljer, da han drev ind gennem to Odense-backer og piskede pucken op i nettet til en hurtig reducering.

Men inden perioden var ovre havde Markus Jensen sat 4-1-scoringen ind for hjemmeholdet, der var på sejrskurs.

Hakon Nilsen gav Herlev kortvarigt håb med sin reducering til 2-4, inden Joakim Thelin satte den sidste scoring denne aften.

 


GOALSHOW: Se målene fra Herning-SønderjyskE Aalborg sejrede sikkert i Jens Nielsens trænercomeback i det nordjyske