Norge slog Japan i åbningskampen ved OL-kvalen i Aalborg.
Men nordmændene måtte overkomme et hårdt fightende japansk mandskab, der stod godt imod favoritterne i kampens første halve time.
Kampen begyndte ganske som forventet med et gigantisk norsk pres imod det japanske mål. Det kostede et par japanske udvisninger af sig, hvor det norske stjerneskud Michael Brandsegg-Nygård i flere omgange var tæt på at bringe nordmændene i front, men den Japansk målvogter, Yuta Nariswa, og trekantssammenføjningen stod i vejen.
De mange brændte chancer og et heroisk kæmpende Japansk forsvar gav muligheden for en overraskelse, som Japan flot tog på en pludselig kontra med 3 minutter igen. Den helt store stjerne på det norske hold, Mats Zuccarello, smed pucken væk, og det gav en to mod en situation, hvor Chikara Hanzawa sendte en perfekt aflevering over til Teruto Nakajima, der flot styrede pucken ind bag Henrik Haukelund til en overraskende 1-0 føring til Japan efter første periode.
Anden periode var lige i de første ti minutter, hvor Japan i den grad spillede lige op med Norge og også var tæt på at komme på 2-0 i et par situationer. Dog fik Tampa Bay backen, Emil Lilleberg og Henrik Haukeland reddet de farlige japanske forsøg, og i de sidste 10 minutter af perioden satte de norske forhåndsfavoritter endelig kniven ind, i takt med at Japanernes kræfter forsvandt. Først med en scoring på en retur fra Ken Andre Olimb, til stor norsk forløsning.
Fire minutter senere og med halvandet minut til pause blev det også 2-1 til Norge, da Mats Zuccarello stemplede ind i turneringen med en smuk pasning til den norske kaptajn, Patrick Thoresen, som hamrede Norge i front. Værre blev det for Japan, da de få sekunder senere tog en udvisning, som gav et powerplay, hvor Michael Brandsegg-Nygård endelig fik scorede efter et flot setup fra Zuccarello til 3-1, hvilket også var stillingen efter de første 40 minutter.
I tredje periode fik Japan de første par chancer, men efter tre minutter, så fik Norge afgjorde kampen, da Brandsegg-Nygård igen var på pletten for nordmændene efter han fik en løs puck i slottet og sendte et hurtigt håndledskud op i det fjerneste hjørne til 4-1.
Herfra faldt tempoet i kampen, og først i et Japansk powerplay med syv minutter igen. Først da Ken Andre Olimb kom alene igennem, men måtte se sit forsøg afværget af Japans keeper, og sekunder senere fik Japan reducerede, da Yushiro Hirano hamrede et herligt slagskud ind bag Haukelund. Det skabte en hektisk afslutning, men trods flere chancer med målvogteren ude, så lykkedes det Norge at sikre sig tre point med en 4-2 sejr.