Kampstart 19:00 i Granly Hockey Arena

En enkelt mandagsmatch spilles i aften i Esbjerg, hvor hjemmeholdet tager imod Rødovre Mighty Bulls.

Esbjerg kom fra fredag aften med et relativt klart nederlag i Aalborg, hvor vestjyderne dog spillede godt med og bød topholdet op til dans. Men der kan og skal være et niveau mere i Esbjerg-holdet, hvis man skal løfte sig dybt ind i det kommende slutspil.

Spændende er det, om superstjernen Juhamatti Aaltonen fortsætter i klubben. Hans midlertidige kontrakt udløber snart, og det er vel på tide for Esbjerg at tale med finnen igen. 

Har han bragt, hvad hans CV lovede? Måske ikke hundrede procent, men Aaltonen har vist sin styrke i glimt og kan være en farlig joker til et kommende slutspil, hvis han er på vej i form. 

Rødovre er ude på at fortsætte vibrationerne fra sejren over Frederikshavn fredag aften, hvor næsten 1700 tilskuere dukkede op for at støtte Mighty Bulls. 

I aften får de næppe samme støtte i Granly Hockey, men Rødovre spiller traditionelt ganske jævnbyrdige kampe mod Esbjerg. Det er tempoet og kollektivet, der skal vinde kampe for Rødovre, kombineret med tospillere som Gymer og Moilanen, der virkelig NU skal præstere, hvis Rødovre skal i slutspillet.

Hold øje med: Mon ikke Wiliam Rørth får genvalg i Rødovre efter en fin kamp mod Frederikshavn? Han bliver udfordret af den stærkt kørende Brandon Magee fra Esbjerg. 

Det forventer vi: Esbjerg går ind som favorit og alt andet end sejr vil være en skuffels for vestjydere. Undervurder dog aldrig Rødovre og den snu Olaf Eller i boksen. 

Metalligaen.tv: Har Søren Kaster på plads i kommentatorpositionen i dag. 

Historikken: Esbjerg har taget 10 af 12 mulige point i de to holds indbyrdes. Men de seneste to kamp er endt 4-3, forinden vandt Rødovre 2-1 i overtid. Eneste kamp, der skiller sig ud, er det første opgør, der endte 6-2 til Esbjerg.

Skader/karantæner: Henrik Mærsk, Frederik Bjerrum og Tobias Ebener sad ude senest for Esbjerg, mens Rødovre stillede med fuldt hold mod Frederikshavn. 


Esbjerg afgjorde på stærk åbningsperiode GOALSHOW: Se målene fra Rungsted-Herning