Kampstart 15:00 i Spar Nord Arena

På sådan en søndag skal man selvfølgelig tage til ishockey, hvis man er i nærheden af Spar Nord Arena i Herlev.

Det er dejligt at blive kølet ned og endnu bedre, når der er topsport at kigge på. 

I dag mødes to hold, som i den grad hungrer efter point og sejr.

Herlev har tabt tre kampe hidtil, men fik rejst sig en anelse efter det grimme 0-8-nederlag mod Aalborg. Det blev 3-5 fredag aften i Esbjerg i en kamp, hvor ørnene med lidt mere skarphed i alle spillets facetter godt kunne have snuppet et point eller to. 

Herlev var endda foran 3-2, men lod et mål gå ind mens man var i overtal til 3-3, og sådanne svipsere er der ganske enkelt ikke råd til. Der er ingen tvivl om, at Herlev kigger efter naboerne fra Rødovre som et af de hold, der skal overgås i kampen om ottendepladsen, og der er altså allerede otte point op til Mighty Bulls.

Herning kigger efter Metal Final4-pladser og her er tre point for tre kampe lige underkanten. Fredag satte Blue Fox 2-0-styringen mod Odense over styr, men spillemæssigt løftede midtjyderne sig. 

Metalligaen.tv: Jannik Sønderby er på plads i Herlev og skal guide seerne gennem de 60 minutter i Spar Nord Arena. 

- Vi spiller længe en rigtig god kamp og fik løftet præstationen fra kampen mod Rødovre markant. Det var en anderledes helstøbt holdindsats i aften, hvor vi også spillede meget mere disciplineret, men desværre kiksede det for os i de sidste minutter, siger Petter Hansson til Sportherning.dk. 

Hold øje med: Mathias From eksekverede en friløber fredag aften og var gennemgående en af de farlige Herning-spillere mod Odense. Oliver True scorede et fremragende mål mod Esbjerg og har mere ansvar i Herlev end i Odense sidste sæson.

Skader/karantæner: Herning spillede fredag uden Victor Cubars, Andris Dzerins, Frederik Brændgaard og Christian Mieritz. Herlev var uden backerne Philip Alftberg og Oskar Just, mens Peter Lauritzen sad ude i angrebet.

Det forventer vi: Herlev kommer under pres og skal forsøge at eksekvere når muligheden er der i powerplay og i omstillinger. Det kan sagtens blive en tæt kamp. 

Metalligaen.tv: Jannik Sønderby er på plads i Herlev og skal guide seerne gennem de 60 minutter i Spar Nord Arena. 

Hold øje med: Herlev-målmand Erik Hanses skal løfte sit spil, mens Mathias Bau ikke har været så sprængfarlig for Herning endnu. 

Historikken: Herning vandt fire af de seks kampe i sidste sæson, Herlev vandt en testkamp lige før sæsonen med 4-3. 

Statistikken: Herlev har - hvis man tæller træningskampene med - tabt de sidste fem kampe med en score på 6-24. Eagles-spillerne savner en succesoplevelse. Herning har været foran i samtlige tre kampe i ligaen hidtil, men har smidt føringerne over styr og har altså kun tre point. 


Herlev sled sig til overtidssejr over Herning CHL: Pirates på endnu en svær opgave