Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Herlev har det bedst på hjemmebane.

I den lille intime Spar Nord Arena kan 500-600 tilskuere hurtigt lyde som det dobbelte, og tilskuerne i Herlev er gode til at være "helt oppe i nakken" på modstanderens spillere.

Eagles har brug for opbakning i aften, hvor det gælder kampen mod SønderjyskE, der vel går ind som favorit efter en sæsonstart, hvor SønderjyskE ikke har tabt i ordinær tid og ligeledes skaber mange chancer. 

Det betyder, at Herlevs defensiv og ikke mindst målmand Hanses skal være på stikkerne i aften. Den svenske målmand har tidligere i karrieren vist et niveau, som han ikke har fundet i Herlev endnu. Kan han finde sit topniveau, løfter det også Herlev. 

Metalligaen.tv: Jannik Sønderby er din kommentator i aften og med sig som ekspert har han Frederik Høeg, tidligere Rungsted- og Odense-spiller. 

SønderjyskE-træner Mario Simioni har været tilfreds med spillet i de fire første kampe. Konverteringen af chancer er noget af det eneste, Simioni har peget på som en mangelvare hos de lyseblå.

–  Vi spillede en fin kamp fredag aften, hvor vi dog godt kunne have udnytte overtaget af chancer lidt bedre. Det skal dog selvfølgelig også nævnes at Galansky spillede op til sit bedste i White Hawks-målet, siger han til sønderjydernes hjemmeside. 

- Vi ved på forhånd at Herlev er en svær modstander – skal vi slå dem, så skal vi sætte 60 minutters god ishockey sammen og samtidigt være bedre til at udnytte vores scoringsmuligheder. Det er positivt, at vi kommer frem til så mange store chancer og det er noget af det vi skal tage med ind til kampen i Herlev, lyder det.

Det forventer vi: Et Herlev-hold, der vil forsøge at lave en optimal og offensiv start med Jonsson og co. i førstekæden i spidsen. Men det bliver en svær opgave mod et SønderjyskE-mandskab, der har fire stærke kæder på plads.

Metalligaen.tv: Jannik Sønderby er din kommentator i aften og med sig som ekspert har han Frederik Høeg, tidligere Rungsted- og Odense-spiller. 

Hold øje med: Jerry Välipirrti har fået spilletid som aldrig før i denne sæson, hos SønderjyskE har Villiam Haag endnu sit første sæsonmål på plads.

Skader/karantæner: Herlev har endnu ikke brugt Philip Alftberg i denne sæson, SønderjyskE havde senest Max Tjernström og Mikkel Skov ude. 

Historikken: Sidste sæson bød på seks grundspilsopgør. Ingen af dem endte i overtid, og Herlev vandt fire gange.

Statistikken: Herlev har lukket 26 mål ind, over 5 i snit og er ligaens dårligste i den kategori. SønderjyskE er de bedste med 10 mål i mod og 2,5 mål ind i gennemsnit. 

 


GOALSHOW: Herlev Eagles-SønderjyskE GOALSHOW: Se målene fra Aalborg-Rungsted