Kampstart 19:00 i Kvik Hockey Arena

Mandagskamp i Metal Ligaen, hvor Herning tager imod Rødovre. 

Midtjyderne kommer fra lørdagens 3-2-sejr over Rungsted, hvor Markus Jensen afgjorde sagerne i straffeslag, efter at Rungsted havde været spillemæssigt dominerede i store dele af kampen.

Rødovre tabte 0-3 mod Herlev fredag aften og er bagud med samme cifre i de indbyrdes kampe mod rivalerne. Noget der kan blive dyrt, når sæsonen skrider frem mod det endelige facit.  Rødovre-træner Magnus Sundquist ser tilbage på matchen: 

- Mod Herlev startede vi godt og burde have ført 2-0. Men i stedet går Herlev ud efter første periode med en føring og kommer hurtigt på 2-0 i en situation, hvor vi agerer helt forkert. Efter det synes jeg ikke, at vi kommer frem til de store chancer mere, fortæller han.

- Vi skal tage starten og den måde som vi er gået ind til kampene på i den sidste tid med videre, men vi er nødt til at spille mere i roligt i visse situationer. Jeg synes, at vi har givet flere chancer væk til vores modstandere, hvor vi ikke har været rolige nok i vores spil og i stedet spiller alt for optimistisk i de forkerte situationer.

- Med mere ro og mindre ”chance hockey”, så kommer vi til at minimere antallet af chancer imod os, og vi får større mulighed for at være med i kampene. Der er stor forskel på at skulle hente 0-1 i forhold til 0-3, hvis vi kommer bagud. Vi skal fortsætte det samme spil med fart og intensitet, men også være mere rolige i situationer, når der er brug for det, siger Sundquist.

Altså ved vi nogenlunde, hvordan Rødovre bestræber sig på at spille i aften i Herning, hvor hjemmeholdet kan skyde sig op på førstepladsen med en sejr. 

- Vi har blot én sejr i ordinær tid mod Rødovre i denne sæson, så vi er bestemt motiveret og tager ikke nemt på opgaven. Uanset hvem vi møder for tiden, har vi mest fokus på defensiven og om at stå stærkt og kompakt over hele banen, siger Herning-sportschef Martin Struzinski.

Det forventer vi: Dermed kan det sagtens blive tæt, selv om det er top mod bund i aften i det midtjyske. Herning mangler folk og Rødovre vil komme kompakt. Det bliver helt lige. 

Hold øje med: Markus Jensen er varm for øjeblikket, og ham skal Rødovre passe på. Kunne unge Magnus Carlsen måske være den kreative fyr hos Rødovre?

De indbyrdes kampe: Fjerde kamp mellem de to hold. Rødovre vandt den første 4-3, Herning tog revanche og vandt 3-1 og gentog sejren efter overtid med 2-1 senest i Rødovre. 

Skader/karantæner: Herning har fire mand med til U20-VM og klubbens hjemmeside meddeler, at Miska Humaloja, Morten Poulsen og Rasmus Nielsen er tvivlsomme. Desuden er Mathias Bau stadig skadet. Rødovre spillede i Herlev med fuldt hold bortset fra målmand William Rørth. 

Statistikken: Formbarometeret fortsætter med at være ekstremt tæt. Både Herning og Rødovre har syv point der og kun to point op til førstepladsen i den øjeblikket "de sidste fem kampe-tabel". 

 


UGENS HOLD: Se hvem der ramt A-kæden i denne uge Mikkel Bertelsen stopper i White Hawks - rejser til Sjælland