Det er to hold med forskellige udgangspunkter, der mødes i den tidlige kamp i Metal Ligaen i eftermiddag.
Allerede klokken 13:30 går det løs i Herning, hvor SønderjyskE kommer på besøg.
Midtjyderne har fuldt drive mod slutspillet, mens SønderjyskE ramte et lavpunkt med 1-6-nederlaget mod Aalborg på hjemmebane i fredags.
Herning kommer med en nylig 5-2-sejr over Aalborg i bagagen og er stadig med i kampen om førstepladsen. I kampen mod Pirates scorede backen Jakob Jessen sit første sæsonmål. Der er optimisme over det meste i Midtjylland pt.
- Det er et stærkt signal at sende. Det er nu, sæsonen for alvor tager fart, og vi beviser,at vi er, hvor vi skal være. Vores sejr ved Final4 har masser af gejst og tro på tingene. Det har vi lidt manglet de seneste år. Men omvendt forpligter den succes, og egentlig føler jeg kun, at presset er vokset på at vinde en titel mere. Men det pres lever vi gerne, siger Jakob Jessen til Sportherning.dk.
SønderjyskE-træner Mario Simioni til samme medie.
Chancerne for at vi vinder i morgen (i dag) er små. Hele sæsonen har vi været plaget af skader og sygdom. Det er hårdt at vide, at vi hele tiden mangler spillere, men vi kommer til Herning for at vinde. Og jeg tror på, at vi - på trods af modgangen - kommer til at overraske i slutspillet, lyder det.
Det forventer vi: Det ligger glasklart til en hjemmesejr i dag alt taget i betragtning. Men ofte har opgørene mellem de to hold deres eget liv, og det er SønderjyskE's chance, at Herning altid synes at bringe det bedste ind hos de lyseblå.
Hold øje med: Mathias From med en kontraktforlængelse og formentlig topmotiveret. SønderjyskE skal have målmandsspillet mere end i orden. Mon ikke Henriksen starter inde?
Historikken: SønderjyskE fører i de indbyrdes kampe med 3-2. Sønderjyderne har vundet to gange i ordinær tid og en enkelt gang i overtid, mens Herning har vundet en kamp i ordinær tid og en kamp i overtid.
Statistikken: Herning er på toppen af formbarometeret på vej ind til slutspillet. 15 point i de seneste fem kampe, tre gange så mange som sønderjyderne.
Skader/karantæner: SønderjyskE var senest uden Victor Björkung, Rasmus Lyø og Nicolai Bryhnisveen på backlinjen, mens Cam Spiro og Nikolaj Krag-Christensen sad ude blandt forwards. Herning spillede mod Aalborg uden Patrick Madsen, Lukas Lundvald og Miska Humaloja.