Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Frederikshavns sejrsrække blev brudt – lidt overraskende – af Rungsted tidligere på ugen, og det er den tvist ved kampen i aften, at Frederikshavns stime faktisk begyndte efter nederlaget på 1-8 på hjemmebane mod aftenens modstander fra Odense.

Så nordjyderne har i den grad revanche til gode, når det går løs i Spar Nord Arena i aften.

- Det er et privilegium at leve under pres, og det skal vi kunne klare. Det er sådan man vokser. At vi tabte 1-8 til dem sidst er en stor motivation i sig selv, men alle kampe lever sit eget liv, med forskellige forudsætninger. Men vi tager selvfølgelig til Odense for at vinde i morgen aften. Vi skal tilbage til den hockey vi vil, og kan spille, og så skal vi fokusere på præstationen, lyder det fra Frederikshavn-træner Fredrik Johansson.

Odense har ikke været i gang i en uge og er derfor kommet et par kampe efter i kampen om Metal Ligaens førsteplads. Men den kan altså generobres i weekenden, hvis Odense kommer godt over kampene mod Frederikshavn og Aalborg.

De to mest konsistente udlændinge hos Bulldogs har været backerne Prapavessis og Estes, der virkelig har imponeret både offensivt og defensivt. Dem skal White Hawks holde et vågent øje med i aften. Og så vil træner Thompson også gerne se noget til en mand som Filips Buncis, der ikke har været så toneangivende på det seneste, som i begyndelsen af sæsonen, hvor letten viste hele sit potentiale frem.

Metalligaen.dk: Har Michael Søvsø som kommentator i kampens 60 minutter

Skader/karantæner: Odense har på det seneste været med fuldt hold, Frederikshavn manglede mod Rungsted Fredric Andersson og Christopher Mulberg.

Det forventer vi: En lige match, hvor Frederikshavns i første omgang kommer stå tæt i midtzonen, så gæsterne lige finder fodfæste mod en modstander som nordjyderne traditionelt har problemer med.

Hold øje med: Radim Piroutek er Odenses ”varmeste spiller” og havde måske endda fortjent en tjans på landsholdet i Tyskland for nylig. Han er i den grad

Historikken: Odense vandt det seneste opgør med hele 8-1 i Frederikshavn, mens det første opgør i Odense endte med 5-3 til fynboerne.

Statistikken: Odense har såmænd vundet 14 af de sidste 15 kampe mod White Hawks, og det er bemærkelsesværdigt, at samtlige 14 sejre er vundet i ordinær tid.


OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Aalborg Pirates Metal Final4: Eksklusivt billetforsalg til sæsonkortholdere