Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Malte Setkov er i Odenses backlinje for første gang i denne sæson. 

Med Setkov i truppen må man sige, at fynboerne er gået "all in" i kampen om mesterskabet. Setkov er vokset i Rødovre i denne sæson, hvor han taget masser af ansvar og været den ubetinget bedste back hos Mighty Bulls.

Derfor ganske logisk, at han kommer videre til en anden klub, nu hvor Rødovre har sagt farvel til slutspillet og spændende at se, hvordan Malte Setkov kommer til at passe ind på et Odense-hold, der nu har en yderst solid backlinje til rådighed.

Estes, Prapavessis, Baastrup, M. Larsen, Setkov, Urup og Mikkel Hansen er syvkløveret, der skal kæmpe om seks pladser, og det skal blive spændende at se, hvem Malte Setkov kommer til at erstatte i aften.

Herlev kommer fra den seneste kamp i Odense med et 1-5-nederlag i bagagen i en kamp, hvor Herlev egentlig skabte et fornuftigt antal chancer, men Eagles havde vanskeligt ved at passere Niklas Lundström. 

Det har været en forfærdelig januar måned for Herlev-mandskabet, der har tabt og tabt - bortset fra Metal Final4-semifinalen mod netop Odense. 

Eagles er ramt på selvtilliden og marginalerne for øjeblikket, som Matthias Asperup også betonede efter kampen i Odense fredag aften.

Det forventer vi: At Odense vil begynde med at presse Herlev fra start og dermed fange momentum i kampen. Herlev kommer i problemer, hvis ikke holdet kommer godt ind i kampen. En halv times stram disciplin, ingen Odense-mål og Herlev kan komme i gang i det fynske med lidt held.

Skader/karantæner: Odense har Martin Larsen tilbage, mens Daniel Baastrup, Marcus Oden og Villadsen-brødrene var ude senest. Herlev manglede senest Anton Johansson, Oliver True og den langtidsskadede Peter Lauritzen. 

Hold øje med: Luka Burzan har med sin tilstedeværelse i fjerdekæden løftet bredden på Bulldogs-holdet. Hos Herlev er Isac Skedung en af de spillere, der skal levere point, hvis Eagles skal have point med hjem.

Metalligaen.tv: Har Michael Damsted klar ved mikrofonen i Odense i aften. 

Historikken: Odense har vundet fire af fem mulige opgør mod Herlev i Metal Ligaen. Herlev vandt semifinalen i Metal Final4.

Statistikken: Det er top mod bund i formbarometeret. Odense står med 11 point i de seneste fem kampe, mens Herlev kun har et enkelt point i den seneste håndfuld matcher. 

 


OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Frhavn White Hawks