Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Det her kan sagtens gå hen og blive noget af en dyst. 

Odense Bulldogs-organisationen har planlagt en stor aften og håber på masser af tilskuere til kampen mod et Herlev-hold, der kommer til Fyn med en enorm selvtillid.

Herlev har spillet sig langt væk fra niendepladsen efter landsholdspausen med tre fremragende indsatser, der har resulteret i syv point mod Frederikshavn, Esbjerg og Herning og lige nu er Herlev mere et stabilt midterhold, der kigger opad end et hold, der kigger nedad mod Rødovre på niendepladsen.

Så derfor kan Patric Wener og co. gå ganske afslappet til opgaven i Odense i aften, hvor en hård test venter mod det fysisk prægede Odense-mandskab, der i seneste indbyrdes kamp trynede Herlev med 5-1 på en aften, hvor Mathias Mølgaard scorede hattrick. 

I aften vil fynboerne formentlig komme flyvende ud til kamp og forsøge at lægge et tungt tryk på gæsterne. 

Paul Thompson håber på fire kæder, der kontinuerligt kan arbejde kræfterne ud af gæsterne, der til gengæld igen-igen har fundet en række topspillere, der kan præstere og levere varen. 

Statistikken: Herlev har Joseph Jonsson som topscorer med 25 point og fem spillere, der har lavet flere point - eller står lige - med Odenses topscorer Sebastian Ehlers. 

De indbyrdes kampe: En enkelt sejr til hver. Herlev vandt 4-1 på hjemmebane, mens Odense tog revanche med 5-1 hjemme senest. 

Det forventer vi: At Odense forsøger at trykke Herlev bagud fra start som i det seneste opgør. Til gengæld skal fynboerne virkelig passe på Herlevs Special Teams, der så sent som Esbjerg lukkede kampen i sidste minut. 

Skader/karantæner: Herlev kørte skadesfri rundt mod Esbjerg senest, mens Odense stadig mangler Radek Cip. Henry Hardarson og Mikkel Hansen var fraværende i 6-5-sejren over Esbjerg lørdag. 

Hold øje med: Spændende backduel mellem Nicolai Weichel, der har lagt godt til sit spil og Herlev Anton Johansson, der har sneget sig op tæt på top 10 på topscorerlisten. 


RETRO: Henrik Fabricius er død Aalborg tøver med at byde ind på Continental Cuppens Super Final