Kampstart 19:15 i Spar Nord Arena

Odense Bulldogs og SønderjyskE tørner sammen i det, der kun blive et superintenst opgør i Spar Nord Arena. 

Fynboerne lugtede en overraskelse efter at have reduceret SønderjyskE's føring fra 4-1 til 4-3 i anden periode, men til gengæld var sønderjyderne skarpe i tredje periode, hvor der blev lukket godt ned for de sultne hunde i størstedelen af de 20 minutter. 

I dag gælder det den første kvartfinalekamp på hjemmebane efter fire sæsoners fravær for Odense Bulldogs, og alene det faktum betyder, at hjemmeholdets folk og fans er uhørt opsatte på at skabe et godt resultat. 

For fynboerne gælder det om at finde det rette spændingsniveau og ikke blive overrumplet af SønderjyskE's hidsige tempo, som det var tilfældet i første periode fredag. Til gengæld fandt fynboerne sig selv i anden periode, hvor det var hjemmeholdets tur til at blive overrumplet. 

SønderjyskE's træner Mario Simioni om kampen til klubbens hjemmeside:

- Vi så i fredagens kamp at der må spilles lige til grænsen og lidt over, så vi skal steppe op fysisk søndag aften og så skal vi igen forsøge at udnytte at vores hurtige spil i midtzonen som vi også lykkedes fint med de første 30 minutter i den første kamp.

- Odense er gode på omstillinger, så vi skal have lukket godt af bagude. Vi ved Odense ville komme hårdt ud, så vi skal spille med både tålmodighed og omtanke – kan vi det, så er der også gode muligheder for at vi kan hente sejr nummer to søndag aften, siger han. 

Det forventer vi: Et hårdt fysisk slag, hvor der bliver gået til stålet fra start og med kæmpe stemning på lægterne. Nøglekamp for Odense, der er lille favorit grundet hjemmebanen, men til gengæld også spiller under maksimalt pres.

Skader/karantæner: Odense uden Anton Schou og Mikkel Hansen i den første kamp. Anton Öhman udgik for SønderjyskE, der i forvejen havde Henriksen, Borring og Mikkel Jensen ude senest. 

Hold øje med: Rasmus Lyø bliver bedre og bedre og leverede to scoringer, mens Odenses Topi Piipponen viste sin klasse igen i offensiven. Finnen er en virkelig nøglespiller i den her serie. 

De indbyrdes kampe: Med sejren fredag aften fik SønderjyskE brudt Odenses stime fra grundspillet med to sejre på stribe, så stillingen nu "overall" hedder 3-2 til sønderjyderne. 


Esbjerg maste på og vandt 3-0 over Frederikshavn Ingen karantæne til Frederikshavns Eemeli Räsänen