Rungsted Seier Capital er svære at hitte rede på.
Sådan er konklusionen efter de første spillerunder i Metal Ligaen, hvor det er gået op og ned for det nye Nordsjælland-mandskab.
Kampen i sidste uge i Aalborg var et godt billede på Rungsteds sæsonstart. Der var perioder i kampen, hvor Rungsted arbejdede sig til at være det bedste mandskab og var helt oppe på 4-5 i tredje periode. Men derefter gik det hele i smadder for nordsjællænderne, der indkasserede hele fem mål på godt og vel seks minutter i slutningen af kampen.
Så Rungsted leder efter den stabilitet, holdet har vist i løbet af sæsonen - for eksempel i kampen mod Herlev, hvor det blev til en 3-1-sejr. Samtidig er tre point i aften også vitalt, hvis Rungsted skal bibeholde håbet om en Metal Final4-plads, inden toget kører.
Herning leverede en fin kamp med 7-3 over Esbjerg fredag aften. Den kom efter tre nederlag på stribe på udebane.
- Sportsligt har vi fået en lidt blandet start på sæsonen, og det var vigtigt, at vi kom tilbage med en god sejr mod Esbjerg. Vi sad på dem lige fra kampens start, og jeg føler, at vi var i kontrol hele vejen, og det var dejligt at få scoret en masse mål. Forhåbentlig var det her et godt skridt mod at finde et stabilt niveau, siger Herning-forwarden Derian Plouffe til Sportherning.dk.
Det forventer vi: Rungsted skal matche et Herning-mandskab, der virker lidt bredere og "tungere". Seier Capital har til gengæld hjemmebanen, og kan sagtens overraske, men det kræver stor disciplin at hente point i aften.
Metalligaen.tv: Michael Damsted tager turen til Rungsted for at kommentere kampen i Rungsted.
Hold øje med: Andreas Nielsson har scoret to gange i denne sæson - og er i stadig fremgang. Hos Herning leverede Derian Plouffe en fin kamp med en flot scoring fredag aften mod Esbjerg.
Skader/karantæner: Morten Jensen og Sebastian Niebling manglede i Rungsted i forsvaret, det samme med Jonas Krabbe i angrebet. Herning spillede uden Joachim Linnet (14. forward) mod Esbjerg.
Statistikken: Tre Rungsted-spillere står med seks point: Karlsson, Roy og Keilin. Herning har Derian Plouffe står med otte point hidtil for Blue Fox.
Historikken: De to hold delte fuldstændig lige i porten sidste sæson. Tre sejre i ordinær tid til hvert mandskab.