Frederikshavn White Hawks er i den kommende tid ikke i stand til at spille kampe i Metal Ligaen.
Det er konklusionen efter dagens møder mellem Kulturministeriet og Danmarks Idrætsforbund, og dermed bliver der altså ikke Metal Liga-kampe med White Hawks involveret frem til 3. december, hvor denne fase af nedlukningen foreløbig varer til. White Hawks-bussen må ikke krydse kommunegrænsen i den pågældende periode.
Til det siger Metal Ligaens chef Kim Pedersen følgende:
- Vi betragter det som en tvangsnedlukning af Frederikshavn White Hawks, og kampene betragtes som aflyst på grund af Coronaforhold. Derfor deles de med 1,5 point til hver, lyder det.
De ni ligaklubbers ledelser mødes med DIU 19. november, hvor den til den tid aktuelle situation diskuteres.