”Ishockeyen har givet mig så mange gode oplevelser og minder. Mit eftermæle? Jeg håber, at jeg vil blive husket som en god repræsentant for dansk ishockey.”
Ordene kommer fra Steen Schou, 71. Engang en af Danmarks mest målfarlige spillere, som vandt fem DM-titler, to med Herning (1973 og 1977) og tre med Vojens (1979, 1980 og 1982).
Steen Schou spillede 89 landskampe og seks VM-turneringer i C-gruppen i en tiårig periode, 1972-82. I VM-regi scorede han 24 point (17 mål og 7 assist) i 39 kampe. Fem mål blev scoret i København i 1977 og seks mål i Beijing i 1981. I Kina var landstræner Jiri Justra også hans klubtræner. En af de trænere, der har betydet mest for ham.
I sæsonen 1981-82 blev han topscorer i ligaen med 60 point (33 mål og 27 assist) i 34 kampe foran Frederikshavns Craig Chapman, og han opnåede fem placeringer fra nr. 2-6. Kun Richard David, Gladsaxe, overgik ham i 1974.
I sine 19 sæsoner i ligaen spillede Steen Schou 418 kampe med en imponerende score på 575 point (321 mål og 254 assist).
Fighteren med det store hockeyhjerte og ordsproget: ”Der er ikke noget, der kommer af sig selv” arbejdede hårdt for sin succes.
Når jeg ser tilbage på Steens meritter, har den store forward nok aldrig fået den anerkendelse, han fortjener.
Han fortæller selv, hvordan hockeyfans i Vojens bliver overrasket over at høre, at han var en af de tiljublede helte i forrige generation, som skød den lille stationsby til tops med tre DM-titler på fire år.
Steen Schous karriere ligner ikke andre, jeg kan komme i tanke om. Den var meget speciel.
Da han var seks år, fløj han sammen med sin lillebror på tre alene fra Kastrup til New York og videre til Sudbury i Ontario i Canada.
Hans forældre var rejst i forvejen.
I Sudbury begyndte han at spille hockey som alle andre drenge, og han var med i skoleturneringer og klubturneringer.
Stor var hans skuffelse, da hans forældre fik hjemve og ville hjem. Han var 14 år og brændte for at skabe sig en karriere i ishockeysportens moderland.
”Jeg var bundulykkelig. Mit liv var ishockey. Jeg troede på, at jeg kunne nå langt, og jeg ville kæmpe for det. Havde jeg været ældre, kunne jeg være blevet derovre. Min kammerat og hans familie ville gerne beholde mig,” husker Steen Schou.
”Det gjorde min skuffelse endnu større, at vi skulle bo i Randers, hvor der ingen hockeykultur er.”
Fra han var 15 til 18 år spillede han for Skovbakken under kummerlige forhold udendørs. Hans far kørte ham frem og tilbage til træning og kamp.
Steen Schou havde lært Herning-spillerne Jan Terkelsen og Peter Degn at kende på ungdomslandsholdet og skiftede til den midtjyske klub i 1970. Og da han blev udlært som klejnsmed to år senere, flyttede han fra Randers til Herning. Her mødte han sin kone, Ulla. De fik to piger, som i dag bor på henholdsvis Fyn og Sjælland.
Steen Schou var med til at vinde Hernings første to DM-titler, og holdet fra det første guldhold i 1973 har netop været samlet til 50 årsjubilæum.
”Det var sjovt og en kæmpeoplevelse at være sammen med holdkammeraterne fra dengang. Det varmede ens hjerte at se dem igen og snakke om de gode, gamle dage. Det var næsten, som var det i går,” siger han.
På landsholdet var han kommet i snak med Mr. Vojens, Egon Kahl, og da han gerne ville prøve noget nyt, tog han springet sydpå.
”Jeg har været glad for mine mange år i Vojens, men mindes også en tragisk dag, jeg aldrig vil glemme. Jeg var med i kampen i 1982, hvor et af Danmarks største talenter, Bjarne Madsen, der netop var udtaget til landsholdet, kom ud for et frygteligt uheld og blev lammet fra halsen og ned og dømt til et liv i kørestol. Med en modstander på ryggen kurede han med stor fart ind i banden med hovedet forrest. Jeg kan stadig høre lyden, da han ramte. Derefter blev der helt stille i hallen. Alle var i chok,” siger Steen Schou.
”Bjarne er i dag en højt respekteret agent. Jeg beundrer ham som menneske og som den idrætsmand, han er. En ting, som jeg husker og håber, også andre vil tage ved lære af, er de tankevækkende ord, han engang sagde til mig: ”Du skal være glad for, at du selv kan komme op af sengen og ikke skal have hjælp.” Det er ikke en selvfølge.”
Steen Schou i sin have i Vojens med guldmedaljen fra sønderjydernes første DM-triumf i 1979.