Guderne må vide, hvor mange gange jeg har hørt råbet ”Musen”, ”Musen” gjalde under Kostaldens gamle hvælvinger.
Er han selv i tvivl om, hvor kælenavnet stammer fra – om det skyldes hans evne til at dukke op som en mus i en schweizerost foran modstandernes mål, eller det har noget at gøre med hans beskedne størrelse eller fortænderne – så er der i hvert fald ingen tvivl om, at han er Rødovre Mighty Bulls’ mest populære spiller gennem tiderne.
For den ny generation af ishockeylæsere siger navnet ”Musen” måske ikke så meget. Så her er lidt facts:
Han var med til at vinde fem danske mesterskaber med tyrene i perioden 1978-90, deltog i fire VM-turneringer, spillede 56 landskampe og blev kåret som årets spiller i dansk ishockey i sæsonen 1982-83.
Han var desuden assisterende træner for DIUs sportschef Jim Brithén i fem sæsoner (1996-2001). Og så er han far til den mangeårige landsholdsmålmand Sebastian Dahm.
Dengang skøjteartisten ”Musen” tryllede på isen, hed han Kim Andersen, men han bruger i dag sit mellemnavn Söderberg (hans fars familie kommer fra Sverige).
Da jeg var i B.T.s støvede arkiver, faldt jeg over en af de mange artikler, jeg skrev om ham. Det var det glade billede fra 8. februar 1991 af Kim med sin tre-årige søn Sebastian på knæet, der fangede min interesse.
Kim har avisudklippet hængende i glas og ramme hjemme i Skærbæk (mellem Fredericia og Kolding). Sebastian har originalen, som også har en fremtrædende plads i hans stue.
Overskriften på artiklen, ”Den kamp glemmer jeg aldrig”, refererer til to ting. For det første var det Kims afskedskamp (troede han). Han var nedslidt i både knæ, skuldre og ryg. For det andet blev billedet taget efter en af de største skandalekampe på Sjælland.
2.390 tilskuere så i Brøndby-Hallen Herlev udklasse Rødovre 8-2 i en kamp, hvor berusede Rødovre-hooligans gik amok. Syv af dem blev anholdt og overnattede i detentionen. En sektion med 350 siddepladser blev ryddet af talstærkt hjelmklædt politi, og et halvt hundrede tilskuere blev håndfast smidt ud af hallen af lige så mange betjente.
Under balladen blev en dør i Brøndby-Hallen smadret, og der blev affyret kanonslag og kastet flasker på isen. Hoveddommer Tom Mouritzen afbrød kampen i et kvarter i tredje periode og sendte spillerne i omklædningsrummet.
For Kim startede kampen festligt med gaveoverrækkelse og stor hyldest fra tilskuerne. Og endte i ragnarok. Til B.T. sagde han:
”Ja, den kamp glemmer jeg aldrig. Det er dog det værste, jeg har oplevet i mine 15 sæsoner. Vi tabte til et bedre hold. Det må tilskuerne acceptere. Hvis de tror, det er på den måde, de støtter holdet, er der noget, de har misforstået.”
Kampens profiler var en overdådigt spillende Herlev-målmand Steffen Glaas og forwarden Kenneth Henriksen, som neutraliserede Rødovres Valery Bragin.
Heldigvis fik ”Musen” hurtigt humøret tilbage, da Sebastian med et stort smil kom ind i omklædningsrummet og sprang op på fars knæ.
Apropos Sebastian, så husker jeg engang, jeg mødte ham. Han var vel 13-14 år og var tilskuer til en Rødovre-kamp. ”Hej, Fredberg. Vil du have min autograf,” spurgte han. ”Jo, tak, det vil jeg gerne,” sagde jeg. Og med skoleskrift skrev han Sebastian Dahm på min blok. ”Så har du den,” sagde han. I dag ærgrer jeg mig over, at jeg ikke har den mere.
I tre sæsoner troede Kim, at han havde spillet sin sidste kamp. Men i november 1994 dukkede han op igen og scorede første gang, han rørte pucken i en kamp mod Frederikshavn. Og 5. februar 1995 fik han æren at score det sidste mål i Kostalden, inden Rødovre Mighty Bulls flyttede ind i den spritnye Rødovre Skøjte Arena.
Han scorede til slutresultatet 3-3 under vild jubel, da der var 24 sekunder tilbage af kampen mod AaB. Min overskrift: ”Musen lukkede og slukkede”.
”Jeg lod mig overtale til et comeback i en situation, hvor klubben var tæt på konkurs, og flere nøglespillere var holdt op. Der var brug for lidt rutine. Mange juniorer var hentet op, og det er sjovt at tænke på, at jeg havde været træner for halvdelen af spillerne på holdet. Flere var ikke født, da jeg debuterede i 1976,” mindes han.
Vi runder af med sønnen Sebastian, som netop har sat et fornemt punktum på en blændende landsholdskarriere. VM i Finland var hans tiende og sidste VM. Han har netop forlænget sin kontrakt med østrigske Klagenfurt med to år. Hvad så derefter?
”Nu må vi ses. Jeg vil hverken love noget eller udelukke noget. Nu glæder jeg mig bare til at være mere sammen med min kone Emilie og vores piger Vilma på fire og Alice på et år. Hvis jeg slutter karrieren i Metal Ligaen, kan der kun blive tale om Rødovre Mighty Bulls,” siger han.
Far og søn. Kim Söderberg, th., tidligere kendt som Kim ”Musen” Andersen,
sammen med Sebastian Dahm på golfbanen.