Lars Mølgaard, 45, sælger i dag biler som filialdirektør hos Uggerhøj i Hjørring, men mange vil huske den høje forward som en målsøgende og farverig spiller i 90’erne og første halvdel af nullerne, hvor han scorede et hav af mål.
Fik han pucken, kunne man være sikker på, at det kun gik én vej. Den direkte vej på kassen.
Han var også en hård og kontant spiller. Én man kunne slå sig på.
Fem danske mesterskaber (de første fire med Herning Blue Fox og den femte i 2000 med Frederikshavn White Hawks), fire pokaltitler og kåringen som ”Årets Spiller” i 2001 er nogle af de meritter, han kan se tilbage på.
For at tage kåringen først, så husker jeg tydeligt seancen hos den canadiske ambassadør, hvor Lars Mølgaard mødte op med højre hånd i gips.
I et håndgemæng i en træningskamp havde han ladet temperamentet lyne og smidt handskerne. Det kostede VM i B-gruppen i Grenoble.
Selvfølgelig ærgrede han sig over sin dumhed, men pavestolt var han også over at modtage en af dansk ishockeys største hædersbevisninger.
Rookie-prisen blev ved samme lejlighed overrakt til Herning Blue Fox’ 16-årige stjerneskud, Frans Nielsen. Den senere NHL-spillers foreløbig eneste sæson i den danske liga.
”Lige da jeg modtog pokalen til ”Årets Spiller”, følte jeg, at det var det største, jeg har opnået i mit hockeyliv. Men efter at have fået euforien lidt på afstand, mener jeg dog, at de DM-titler, jeg har været med til at vinde, vejer tungere,” lyder det i dag fra Lars Mølgaard.
Karrieren startede i Herning, hvor han som purung forward vandt guld i 1991 og 1992, inden han i 1993 rejste til Canada og spillede to sæsoner for Dauphin Kings i MJHL og i 120 kampe lavede 149 point.
”Jeg havde en drøm om NHL, men stod alene derovre uden agent og spillede måske mine kort for dårligt. Jeg havde chancen for at komme til Western Hockey League i min anden sæson, men tog den ikke. Det var andre tider. Dengang vidste man for lidt,” erkender han.
I 1995 var Lars Mølgaard tilbage i Blue Fox, og 1997 og 1998 supplerede han med endnu et par danske mesterskaber i en stærk kæde med Lasse Degn og Jesper Mølby.
Lars Mølgaard kom i 1999 til Frederikshavn White Hawks og var i sin første sæson nordenfjords en af nøglespillerne på høgenes guldhold med 42 point (32 mål og 10 assist) i 50 kampe.
Endnu mere markant var spilleren, der kun kendte den korteste vej mod målet, i sæsonen 2001/02 med 47 mål og 72 point i 48 kampe.
På landsholdet spillede han 97 kampe med en score på 47 point (32 mål og 15 assist). Han var med i seks VM-turneringer, bl.a. oprykningen i Ungarn i 2002 og premieren i verdenseliten i Finland i 2003.
Ét mål, han med garanti aldrig glemmer, er hans 2-1 scoring i 2-2 kampen mod Canada i Finland.
Lige så sikker er jeg på, at Dan Jensen heller aldrig glemmer sit 1-1 mål mod hjemlandet Canada i den historiske kamp.
En episode, mange husker med gru, udspillede sig i efteråret 1998 i Vojens. Et dramatisk uheld, som kunne have fået katastrofale følger.
Overskriften hen over midtsiderne dagen efter i B.T. hed: ”De højere magter holdt hånden over Lars Mølgaard: Jeg var bange”.
I et hændeligt sammenstød med en Vojens-spiller kom Herning-forwarden ud af balance og knaldede i fuld fart hovedet vinkelret i banden. Så voldsom var kraften, at hjelmen flækkede to steder.
”Da jeg lå på isen fornemmede jeg den utrygge stemning. Jeg kunne læse frygten i ansigterne over mig og høre den på stemmerne. Jeg var selv bange. Angsten for, at jeg havde brækket nakken eller ryggen, overdøvede smerterne,” sagde Lars Mølgaard.
”Jeg kunne forstå på lægerne på Haderslev Sygehus, at nogen havde holdt hånden over mig, og at jeg havde været ufattelig heldig. ”Tror du på højere magter,” spurgte de. ”Lidt, måske.” ”Det skal du nok begynde på,” sagde de.”
Esbjerg-lægen Asger Juul, mangeårigt medlem af DIUs bestyrelse, var blandt tilskuerne og sørgede for, at Lars ikke blev flyttet, før han havde fået en støttekrave om halsen.
Lars Mølgaard er i dag medlem af Frederikshavn White Hawks’ bestyrelse, og sønnerne Oscar, 15, og Anton, 11, har selvfølgelig arvet faderens passion for ishockey.