Slovensk angriber til Rødovre

Rødovre har skrevet kontrakt med den slovenske angriber, der kommer fra HD Jesenice i Alps Hockey League. Han præsenteres således af Mighty Bulls. 

Vi er glade og stolte over at kunne byde Rok Kapel velkommen til Rødovre Mighty Bulls. Den slovenske forward har underskrevet en tidsbegrænset kontrakt, der løber frem til årsskiftet.

Vi har fulgt Rok gennem længere tid, og da vi besluttede os for at styrke vores offensiv med endnu en forward, var han et oplagt valg. Med sin erfaring, sine offensive kvaliteter og sin fysik ser vi Rok som en spiller, der kan tilføre vores hold noget af det, vi har manglet.

Rok er en stærk spiller på pucken med et hurtigt og præcist skud samt en god evne til at finde de farlige positioner på isen. Han kommer samtidig med solid erfaring fra både Alps Hockey League og den bedste østrigske liga, ligesom han har repræsenteret Sloveniens landshold i 36 kampe.

Med sin internationale erfaring og sine offensive kvaliteter får vi en spiller, der kan bidrage i flere af spillets facetter, herunder vores special teams. Samtidig passer hans spillestil og erfaring godt ind i den trup, vi er ved at bygge op i Rødovre Mighty Bulls.

Cheftræner Ville Hämäläinen udtaler:

"Med Rok får vi en højrefattet spiller, som kommer med værdifuld erfaring fra ishockey på højt niveau. Han har spillet international klubhockey og repræsenteret det slovenske landshold, hvilket siger noget om den kvalitet, han bringer med sig.

Han har et hurtigt og godt skud samt stærke offensive instinkter. Samtidig har han nogle kvaliteter, som kan hjælpe os i vores special teams og give os flere muligheder offensivt.

Vi er meget glade for, at Rok nu bliver en del af Rødovre Mighty Bulls."

Rok Kapel ser også frem til at blive en del af holdet og møde fansene i Holger Danske Arena:

"Hej alle sammen! Jeg er rigtig glad for at blive en del af holdet. Jeg glæder mig til at komme i gang, møde fansene og give alt, hvad jeg har, på isen. Vi ses i hallen!"


OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Odense Bulldogs