Rødovre Mighty Bulls henter Jerkko Rämö, der senest har spillet for Vipiteno i Alps Hockey League

Han præsenteres således: 

Med Jerkko får vi en offensivt stærk back, der gennem sin karriere har været vant til at spille en stor rolle på sine hold. Han er en spiller, der tager ansvar i powerplay, spiller mange minutter og bidrager med både offensiv kvalitet og ro med pucken.

Alle de referencer, vi har talt med, beskriver samtidig Jerkko som en professionel, hårdtarbejdende og pålidelig holdkammerat. Kombinationen af hans kvaliteter på isen og hans karakter udenfor gjorde beslutningen om at hente ham til Rødovre Mighty Bulls let.

Vi er overbeviste om, at Jerkkos offensive spil, stærke skøjteløb og evne til at sætte spillet vil blive en stor gevinst for holdet og skabe begejstring hos fansene i Holger Danske Arena.

Cheftræner Ville Hämäläinen udtaler:

"Jerkko har leveret stærke præstationer i både Mestis, DEL2 og Alps Hockey League. Han kommer med gode kvaliteter i powerplay, et stærkt skøjteløb og evnen til hurtigt at sætte spillet i gang. Jeg tror også, at han kan udfylde flere forskellige roller og passer rigtig godt ind i den måde, vi ønsker at spille hockey på i Rødovre. Han bringer både erfaring og en stærk karakter ind i omklædningsrummet, og vi er meget glade for, at han bliver en del af RMB i den kommende sæson."

Jerkko Rämö fortsætter: "Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af Rødovre Mighty Bulls og komme i gang med den nye sæson. Jeg ser frem til at lære hele organisationen at kende og til at spille foran fansene i Holger Danske Arena.


White Hawks skriver kontrakt med Gustav Nielsen