Rødovre Mighty Bulls og Julius Persson er blevet enige om at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning.
Det skriver Rødovre Mighty Bulls på sin hjemmeside og sociale medier.
- Julius har bedt om at få ophævet kontrakten af personlige årsager, og vil gerne hjem til Sverige igen. Vi er selvfølgelig ærgerlige over det, men har respekt for, at han ærligt melder ærligt ud om situationen, siger sportschef Jørgen Illemann.
- Han har samtidig fået et tilbud fra en svensk klub, der ønsker at købe ham ud af kontrakten med RMB, og det har vi valgt at takke ja til, da Magnus Sundquist i forsøget på at vende skuden kun har brug for spillere, der har sit fokus hundrede procent i Rødovre. Magnus vurderede derfor, at det ville være bedst for alle parter, at vi skiltes nu.
Rødovre Mighty Bulls ønsker Julius al held og lykke fremover. Vi har været meget tilfredse med Julius ageren og indstilling i den tid, han har været i Rødovre. Julius er mødt velforberedt op til træning og kamp, og har ydet sit absolut bedste i den tid, hvor han har været i Rødovre, og vi håber, at han genfinder glæden hjemme i Sverige.
- Magnus og jeg er allerede i gang med at finde en erstatning, og kigger på de emner, der er ledige på nuværende tidspunkt. Det er Magnus beslutning, hvem han vil have ind på holdet. Det er ikke fordi, at markedet svømmer over med gode, ledige spillere, der samtidig også passer ind i vores økonomi. Vi arbejder på højtryk på at finde en erstatning, men hvornår det lykkes, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, fortæller Jørgen Illemann.