Aalborg Pirates kan se frem til en ægte "kassekamp", når Champions Hockey League sættes i gang 31. august.
Det bliver de forsvarende CHL-mestre Tappara Tampere, der kommer til Sparekassen Danmark Isarena, og noget af det spændende er, hvilke spillere, Aalborg kommer med.
Allerede nu har Pirates en bundsolid danskerstamme tilsat de to imports Kirill Kabanon og Matt Salhany og dermed er der altså rigelig med plads til yderligere udenlandske islæt hos de forsvarende mestre.
Men der kommer til at ske noget inden længe, siger Ronny Larsen, der fortæller om nyt blod i den kommende uge til Nordjyske.
- Vi står ikke først for som en dansk klub. Der er andre markeder, der er mere interessante for mange spillere. Derudover har vi i Pirates den ekstra udfordring, at vi binder mange af vores lønkroner op i danske spillere, så vi har ikke de helt vildt store lønninger til de imports, vi skal have ind, siger Aalborg-sportschefen til Nordjyske.dk.
Pirates har et nyt stærkt målmandsteam med Sørensen og Adamsen, seks danske backer er klar, mens Kabanov og Salhany er de to imports i en 11 mand stor forwardgruppe.