Faciliteterne er bedre i Aalborg, siger Rungsted-direktør

I sidste sæson bød Rungsted Seier Capital ind på værtskabet af Metal Final4 og tabte i en tæt duel med Aalborg Pirates og SønderjyskE, der også bød ind på arrangementet, eventen eller hvad man nu ender med at kalde den slags.

Det var Aalborg Pirates, der endte med at vinde retten til at arrangere, og det er tvivlsomt, om Rungsted igen i denne sæson kommer til at byde ind, siger klubbens direktør Thomas Friberg til Metalligaen.dk.

- Såfremt Aalborg byder ind på Final 4, med et arrangement der er tilsvarende med sidste år, og hvis tildelingskriterierne er identiske med sidste år, så tror jeg ikke det giver meget mening at bruge tid og kræfter på at sætte et bud sammen, siger han.

- Jeg må konstatere at de faciliteter der er i Aalborg, er så meget bedre end vores at vi næppe vil kunne vinde et bud, tilføjer Thomas Friberg.

Dermed tyder meget på, at Aalborg er favorit at snuppe arrangementet for anden sæson på stribe. Frederikshavn har istølt i Nordjyske Bank Arena, der forhindrer arrangementet, mens Herlev formentlig også får svært ved at matche Aalborg, hvis Eagles-organisationen beslutter sig for at søge.


Ismaskinen Thompson topper i istid Eskesen: Skarpheden manglede søndag eftermiddag