Løverne skal forsøge at rejse sig efter nederlaget mod Norge

Det gik ikke som håbet, da Danmark i går mødte de norske ærkefjender ved VM i Prag. 

Norge vandt 2-0, og efter to gode indsatser i de to første kamp, nåede danskerne aldrig samme højder som for eksempel i åbningskampen mod Østrig, hvor der var mere trafik inde foran mål, og hvor Danmark konverterede effektivt, når chancen bød sig. Det lykkedes ikke mod Norge, hvor Mikael Gaths tropper heller ikke kom frem til lige så mange chancer som mod Østrig og Canada. 

Vi manglede den sidste desperation for at komme ind og vinde returpuckene. Vi manglede at skabe nogle længere tryk i angrebszonen. Det blev bedre i tredje periode, hvor vi også fik skabt de chancer, der skulle til for at få udlignet, konstaterede Oliver Lauridsen på BT.dk ifølge Ritzau efter kampen mod nordmændene. 

Resultatet betyder, at Danmark - hvis alt går "som det plejer", får svært ved at nå en kvartfinale. Det betyder dog ikke, at løverne skal give op på forhånd, når de i dag rammer et inferno af lyd i O2 Arena i Prag.

Her vil 17.000 tjekker forsøge at råbe og skrige deres helte fremad, så hjemmeholdet får den bedst mulige placering i puljen og frem mod de afgørende kampe i slutspillet. 

For det tages naturligvis for givet, at Tjekkiet kommer videre til kampene blandt de otte bedste senere på turneringen. 

Frederik Dichow får formentlig travlt i målet og backerne foran ham kommer til at arbejde for brødet i eftermiddag. Skal man tage den optimistiske hat på, så har Tjekkiet faktisk flere gange været en af de store nationer, hvis spillestil har passet godt til Danmarks. 

Hvis det skal blive til en overraskelse, kræves det også, at man scorer på de formentlig få store muligheder, der kommer til Danmark og tager bedre vare på powerplayspillet end i de to første kampe. 

Kampstart 16:20 på Viaplay/TV3 Plus med Dennis Søndergaard og Olaf Eller som kommentatorer. 


Villiam Haag skifter til norsk storklub 0-2 mod ærkerivalerne: Kvartfinalehåbet røg formentlig i dag