SønderjyskE-angriberen har fundet ny destination i karrieren
SønderjyskE tog for nylig afsked med Shawn O'Donnell, der nu har fundet en ny destination i karrieren.
Efter tre danske klubber på halvanden sæson - Odense, Esbjerg og SønderjyskE - bliver det nu Østrig, som er næste destination på O'Donnells karrierevej.
Han skifter nemlig til Dornbirn i IceHL, hvor han bliver holdkammerat med Davis Vandane, der var på All Star-holdet i fjor i Metal Ligaen.
Den østrigske klub ligger for øjeblikket på 12. pladsen i IceHL og O'Donnell skal altså i første omgang hjælpe Dornbirn op blandt de 10 bedste mandskaber.
Det giver adgang til mellemspillet i ligaen, der tæller hold fra fem nationer.