Sønderjyderne smed 2-0-føring og modtog sejrsmålet, mens holdet var i overtal

SønderjyskE var under pres i Aalborg i store dele af kampen i aftes.

Men sønderjyderne bragte sig på 2-0 i første periode og havde fat i den føring helt frem til tredje periode, hvor Aalborg leverede et stærkt comeback. Nordjyderne kom på 2-2 og kort før tid scorede Pierre-Olivier Morin det afgørende mål - og det endda mens SønderjyskE var i overtal.

Det var en udgang på kampen, som naturligvis ærgrede SønderjyskE-træner Mario Simioni.

- Aalborg har et stærkt hold, men der var noget i den her kamp for os. Det er frustrerende og gør ondt at tabe efter en 2-0-føring, især efter at de scorede det afgørende mål efter deres 3-2-mål, mens vi var i powerplay. Det flåede næsten hjertet ud af kroppen på mig, sagde Mario Simioni til Der Nordschleswiger efter nederlaget. 

- Ved 2-2 havde vi det ene point i taskerne, hvilket ville være fremragende for os - og vi havde endda muligheden for at score et ekstra point i overtiden. Bare det ene point havde hjulpet os, og det gav vi væk i powerplay, lød det fra Simioni.


VIDEO: Højdepunkter fra Esbjerg-Rødovre VIDEO: Højdepunkter fra Aalborg-SønderjyskE