Odenses lette starter "fase 2" af turneringen som topscorer

Lettiske Gunars Skvorcovs har været noget af et hit i Odense.

Han kom til klubben i sidste sæson, hvor han blev hentet i KHL-klubben Dinamo Riga, der sagde farvel og tak til den russisk-baserede liga, grundet invasionen i Ukraine.

Skvorcovs havde spillet hele 386 kampe i KHL forinden og viste kvalitet fra starten af sin tid i Odense. Han var en stor del af fynboernes "slutspilsrun" i fjor og har nu for alvor fundet sig til rette i Odense. 

Så meget, at han nu står med flotte 23 point i 18 kampe for Bulldogs, hvilket bringer ham op på førstepladsen på topscorerlisten i Metal Ligaen. 

Allerede nu har altså lavet flere point end i nogle af sine de HELE sæsoner, som Skvorcovs har gennemført i KHL, og måske han igen banker på til det lettiske landshold, der spiller på hjemmebane ved VM i maj. 

Han har fire VM-turneringer, og var senest med i 2021 for Letland.

Hvis Skvorcovs fortsætter i samme stil i flere Odense-sæsoner, er han altså på jagt efter en plads på listen over de bedste lettiske spillere gennem tiderne i dansk ishockey. En liste, der toppes af Alexandrs Macijevskis, Sergejs Senins, Sergejs Cubars og den klassiske Hvidovre-duo Tambijevs/Ignatovics.


CAM SPIRO meldes kampklar til tirsdag Skarp kvartet topper plus/minus-statistikken