Fire danske kampe står på programmet op til sæsonen
Det bliver knap så eksotisk, men til gengæld får sønderjyderne lejlighed til at teste nogle af de danske modstandere fra Metal Ligaen i testkampene op til sæsonen.
Fire matcher bliver det til for Vojens-mandskabet, der spiller sin eneste testkamp på egen is 25. august mod rivalerne fra Esbjerg.
Det bliver til tre udekampe.
11. august i Herning, 18. august i Herlev og 21. august i Rødovre.
Sønderjyske har en stor del af danskertruppen klar til næste sæson, men har altså endnu ikke offentliggjort en eneste import.
Det skal blive spændende at se, hvad sportschef Kasper Degn har i skuffen de kommende uger.