SønderjyskE har under en uge til Champions Hockey League-premieren mod Red Bull München på torsdag i Frøs Arena.
I dag tester Mario Simionis tropper for fjerde og sidste gang frem mod den spændende europæiske premiere. Det gælder kampen mod Odense Bulldogs, der lige har en uges tid ekstra til at forberede før premieren i Metal Ligaen.
Der var flere ting vi kunne have gjort bedre i Herning i tirsdags (hvor SønderjyskE tabte 2-3 i overtid), blandt andet vores forchecking. Vi fik heldigs Shawn O’Donnell med og han kom fornuftigt i gang med flere gode aktioner.
- Det kan godt være at vi i aften kommer til at afprøve forskellige ting, da det er sidste chancen inden CHL starter. Vi skal være klar fra start og så skal spillerne være fokuseret i 60 minutter uanset hvilke ændringer vi foretager os undervejs, siger Mario Simioni til klubbens hjemmeside inden kampstart.
Odense måtte aflyse kampen tirsdag i Esbjerg på grund af skader og spillere, der var med U25-landsholdet. Fynboerne har fået spillere tilbage fra landsholdslejren i Herning, og det skal blive interessant at se, hvilken opstilling, fynboerne kommer med i aften. Mod Herning sidste fredag leverede Bulldogs en god halv kamp, inden midtjyderne tog over og dominerede.
Da de to hold mødtes 10. august i Odense, vandt SønderjyskE 2-0 i en helt tæt kamp.