Sportschef Kasper Degn lover dog et slagkraftigt hold i Sønderjylland

Sønderjyske skal også på udlændingesiden bygge op helt forfra.

De tre udenlandske spillere, der kunne være aktuelle for den kommende sæson, er ikke en del af fremtiden hos sønderjyderne. 

JydskeVestkysten skriver nemlig - efter en samtale med sportschef Kasper Degn - at både Gustav Nielsen, Oskar Drugge og Matt Kopperud - ikke er en del af truppen i den kommende sæson. 

Både Gustav Nielsen og Oskar Drugge var med på 2023/24-holdet, der blev dansk mester med Sønderjyske og begge har været en fast bestanddel - og meget markante - i de seneste tre sæsoner. 

Amerikanske Matt Kopperud leverede en blandet sæson i sidste sæson, men afsluttede ganske stærkt og kunne have været aktuel for en sæson mere - med det niveau, han afsluttede med. 

Men det bliver altså ikke til mere i Vojens og omegn. Sønderjyderne mistede i den forgangne uge også Mathias Kløve og står foran en sæson med et helt nyt hold. 

- Jeg tror på, at vi får et slagkraftigt hold, så det er ikke noget med, at vi skal igennem næste sæson. Overhovedet ikke. Der er gode ting i vente, siger sportschef Kasper Degn til JydskeVestkysten. 


Anders Krogsgaard tager en sæson mere i Esbjerg PODCAST: Farvel-interview med Johansson i "Stolthedens farver er Sort og Gul"