Aalborg-SønderjyskE 3-4 (0-0,2-1,1-2) 0-1 Hjemmeholdet blev mødt af et mindre inferno af larm til dagens kamp i Sparekassen Danmark Isarena, og det så ud til at motivere det nordjyske mandskab fra kampens start, hvor de satte sig på tingene i de første fem minutter. I flere omgange var det centimeter fra at blive til en scoring, men Patrick Galbraith lavede et hav af store redninger.
Som perioden skred frem, fik SønderjyskE bedre fat i tingene, og formåede i højere grad at komme ind i Aalborg Pirates zone med fart og ”direkthed”. Det kastede flere yderst kvalificerede angreb af sig, men George Sørensen var sin kollega i det modsatte mål lige, og havde fire-fem store redninger i træk.
Mod slutningen var Aalborg tættest på at komme foran, da Tommy Giroux kom til to store chancer. I begge situationer tøvede canadieren dog en smule, og det gav Galbraith muligheden for at komme på plads, hvilket betød perioden sluttede som den startede 0-0.
Hidsig anden periode
Anden periode foregik i et højt tempo, med masser af fart over feltet. Allerede i de første minutter var begge hold ved at komme foran, og især Daniel Galbraith var de yderste marginaler fra at blive kampens første målscorer. Han kanonerede pucken direkte på undersiden af overligger fra distancen.
Overliggeren rystede forsat efter Daniel Galbraiths kanonkugle, da SønderjyskE minuttet senere bragte sig foran med 1-0. Oskar Drugge modtog pucken med plads til at skøjte ind omkring George Sørensens mål, og med overblik i høj klasse gjorde han det onde ved sin gamle klub. Med et smart vip spillede han Nikolaj Krag-Christensen helt fri foran mål, hvor Krag blot skulle prikke pucken det sidste stykke over stregen.
Målet rystede Aalborg Pirates en smule, og stemningen tog et ordentlig dyk efter gæsternes føring, som de efterfølgende var tæt på øge, gennem flere pæne chancer til bl.a. Jacob Schmidt-Svejstrup, men George Sørensen holdt hjemmeholdet inde i kampen i minutterne efter scoringen.
Nordjyderne havde brug for en energiindsprøjtning, og den søgerede fjerdekæden for med et sandt arbejdsmål. Thomas Andersen vandt sammen med Magnus Boesen pucken bag mål, og fik direkte på mål. Galbraith fik klaret i første omgang, men sekundet senere fik Oliver Anker Christensen pucken løftet ind i nettet.
1-1-målet gav hjemmeholdet en masse energi, og det var tydeligt i fire mod fire, hvor Anders Koch viste sin store styrke. I fuldt firspring kom han afsted, og med et smart træk og masser af fart afdriblede han Oskar Drugge. Afslutningen ramte stolpen, men returen var Kirill Kabanov først over og i tomt mål sendte han pucken ind til 2-1.
Begge hold pressede på for at få det næste mål i kampen, men trods mange skud fra distancen blev det først for alvor farligt til sidst, da Oskar Drugge lavede en smuk pasning til Gustav Nielsen inde foran mål, men i fuld længde fik Sørensen fat på styringen.
SønderjyskE tæt på at vinde i ordinær tid
I starten af tredje periode udnyttede SønderjyskE et overtal efter en lidt klodset udvisning fra Kirill Kabanov. Efter længere tid i hjemmeholdets zone fik Gustav Nielsen spillet pucken på tværs til William Pelletier som hamrede pucken op i målhjørnet til 2-2.
14 minutter inde i tredje periode fik SønderjyskE for alvor troen på tre point. David Madsen hamrede pucken op i nettaget til 3-2 i gæsternes favør.
Aalborg fik en chance til sidst i kampen, da Schmidt-Svejstrup med to minutter igen måtte ud at sidde i straffeboksen.
En udvisning som Matt Salhany straffede med et herligt solomål. På egen hånd skøjtede han forbi to SønderjyskE spillere, inden han hamrede pucken op i det nærmeste hjørne til 3-3 med et minut igen.
Stor jubel for hjemmeholdet og de mange fans i Sparekassen Danmark Isarena, som så kampen gå i overtid.
Dog var glæden kortvarig, da William Pelletier fløj forbi flere Aalborgs defensiv og fik lagt pucken på mål. George Sørensen reddede pucken, men returen ramte Julian Jakobsens skøjte, og sprang ind i netmaskerne til slutresultatet 3-4.
SønderjyskE snuppede to point i Aalborg
Frederik Frandsen
Tæt kamp mellem nummer to og fire i tabellen i Sparekassen Danmark Isarena