Mario Simioni var ikke helt tilfreds med afslutningen på kampen i Aalborg

SønderjysKE-træner Mario Simioni var som altid ude med et statement i Der Nordschleswiger efter kampen i Aalborg i aftes. 

Simioni var ikke helt tilfreds med attituden set i forhold til de seneste kampe, og specielt i tredje periode efter Aalborgs 5-1-mål gik det ifølge Simioni helt galt. 

- Vi var uheldige med et stolpeskud og et skud på overliggeren og kunne faktisk have gjort det spændende i tredje periode. Men efter Aalborgs mål nummer fem var det nærmest som i Tivoli. Det var et skydetelt og det gjorde ondt på mig at se "Paddy" (Patrick Galbraith) i de minutter, sagde han til avisen. 

Det var anden tirsdag på stribe, at SønderjyskE mødte Aalborg. Senest vandt nordjyderne 3-2 efter overtid.

- Hverken indsats eller attitude var overhovedet til at sammenligne med sidste tirsdag. Attituden var frygtelig, men det må vi hurtigt glemme. Vi står foran Final4 og jeg er overbevist om, at vi kan slå tilbage, siger Mario Simioni til Der Nordschleswiger. 


VIDEO: Se målene fra Rødovre-Esbjerg BILLEDER: SKARPE SKUD FRA Herning-Herlev