Energy vandt 5-2 i de to klubbers seneste opgør i Vojens

Esbjerg Energy scorede fem ubesvarede mål mod SønderjyskE i de to klubbers seneste preseason-match. 

Dermed vandt vestjyderne 5-2 i Frøs Arena og virker som et hold, der allerede nu er spillet fornuftigt sammen. 

- Vi vil både være spillemæssigt stærke og spille kontant hockey, sagde Philip Larsen i forbindelse med Metal Ligaens Media Day i går i et af de interviews, han måtte gennemgå.

Her fortalte han ligeledes, at han virkelig har svært ved at vide, hvad han forventer af Metal Ligaen.

Ganske pudsigt har Philip Larsen ikke spillet en eneste kamp i Metal Ligaen eller den danske liga endnu. Han rejste til Rögle allerede inden han havde nået at spille seniorkampe for Esbjerg. 

I aften gælder det altså opvarmning frem mod sæsonstart. SønderjyskE er på besøg.

– Jeg så flere gode elementer i vores første kamp imod dem, men vi kom lidt flade ud til anden periode, hvor især de sidste 30 minutter af kampen var ikke gode. Det skal vi rette op på fredag aften. Vi vil forsat afprøve forskellige spilsystemer og så skal de unge også have istid, lyder det fra cheftræner Mario Simioni til klubbens hjemmeside. 


Det nordjyske derby udkæmpes igen Rødovre tager imod "sæsondebuterende" Herlev i aften