De nordsvenske fans er i gang med at dele ud til personalet på to lokale sygehuse

Fansene i Luleå i Sverige er kendt som nogle af de mest fantasifulde og engagerede i hele Europa, og den stærke gruppering i det nordlige Sverige har endnu engang præsteret et svendestykke her midt i Coronakrisen.

En gruppe af Luleå-fans havde på Facebook diskuteret, hvordan man kunne hjælpe til under den ishockeyfri krise, og besluttede sig for at samle ind til plejepersonalet på et par af de lokale sygehuse.

På en uge gav indsamlingen hele 50.000 kroner, og formålet blev mere konkret i et samarbejde med lokale restauranter og et konditori i området. Luleå-fansene fik arrangeret 500 lækre madpakker og 50 store tårtor (kager), som de i disse dage er i gang med at uddele til Piteå Älvdals Sygehus og Sunderby Sygehus. 

Restauranterne og konditoriet leverede også til indkøbspris, så pengene kunne få den maksimale effekt. 

- Plejepersonalet er de største helte. De arbejder døgnet rundt for alle, som er ramt af Coronavirus. Jeg ville på en eller anden måde vise anerkendelse for det hestearbejde, de leverer, siger Viktor Johansson, idémanden bag projektet, til Aftonbladet. 

 


RETRO: I boksen med benbrud og krykker Ganske fremragende sæson af Frederiksen