Pirates siger tak for indsatsen til en stor flok importspillere

Det kommer ikke som noget chok, at Aalborg Pirates kommer til at skifte ret kraftigt ud på importsiden frem mod den kommende sæson. 

Der er og var nemlig ikke mange importspillere, der levede HELT op til forventningerne i 2025/26-sæsonen og derfor heller ikke mange, der får kontrakten forlænget.

Aalborg Pirates siger på et Facebook-opslag i dag tak for indsatsen til Tyler Farmer, Max Coyle og Brycen Martin (backer) og Raimonds Vitolins, Anthony Salinitri, Markus Kallonkieli og Kobe Walker (angribere). 

Realistisk set var det vel af den flok kun Salinitri, der kunne have budt sig til for den kommende sæson, men han er altså også videre i karrieren. 

Det betyder, at de imports, der kan blive aktuelle også i den kommende sæson, er Eric Engstrand og Kirill Kabanov. Sidstnævnte kom dog langtidsskadet ud af sidste sæson. 


Odense Bulldogs henter Mathias Kløve Tidligere Rungsted-træner skal til Leipzig i den tyske Oberliga