Hjemmeholdet slog SønderjyskE 3-2 i en jævnbyrdig affære

Der er tidlig sæsonstart for de danske mandskaber i denne sæsonen, for allerede 6. september går grundserien i gang i Metal Ligaen. Måske er det derfor, der ikke er blevet plads til så mange dyster med udenlandske mandskaber som, der plejer at være. Eksempelvis møder Rødovre og SønderjyskE udelukkende Metal Liga-kolleger i forsæsonen.

De to hold tørnede sammen i aftes i Rødovre Centrum Arena, og det resulterede i en hjemmesejr på 3-2 til Rødovre, der dermed fik revanche for nederlaget mod Rungsted aftenen forinden.

Vi skulle helt frem til overtiden, før Marko Virtala afgjorde kampen for hjemmeholdet, der ellers kom bagud 0-1, da Daniel Madsen scorede for SønderjyskE.

Derefter vendte Thomas Olsen og Nikolaj Zorko for Rødovre, inden Anthony Nigro scorede sit første - dog uofficielle mål - for sønderjyderne. 

Rødovre møder Rungsted på fredag i næste træningskamp, mens SønderjyskE har åbningsarrangement tirsdag aften, når Esbjerg kommer på besøg i Vojens. 

 


Billeder: Rødovre-SønderjyskE Yannick Vedel blev ishockeyens Ironman