Aleksandr Bumagin er klar til mere i Nordjylland

Siden Aleksandr Bumagin ankom til Frederikshavn har han været en elsket figur blandt fansene hos White Hawks og en stærk skikkelse i omklædningsrummet, hvor han har aftvunget respekt.

Desværre røg Bumagin ind i en grim knæskade i sidste sæson i Vojens - efter et uheld - og det kostede den afgørende del af sæsonen, og Frederikshavn måtte undvære sin absolutte nøglespiller i slutspillet. 

Nu er Aleksandr Bumagin landet i Frederikshavn og efter et overstået lægetjek i august, er han klar til at sætte genoptræningen i gang for alvor frem mod topformen. 

- Min familie og jeg er meget glade for at være i Frederikshavn. Jeg håber, at jeg snart kan gå på isen igen, siger den kortfattede russer, der ifølge træner Pasanen er en "leader by example" i White Hawks-rummet.

Alex Bumagin står med 93 point i 80 kampe i Metal Ligaen og skal i gang med sin fjerde sæson i Danmark, hvor han efterhånden synes at være fast inventar i Frederikshavn. 

Se hele Bumagins "landing" i Frederikshavn med interview lige her: 

 


PASANEN lover en - måske to - imports mere til Frederikshavn Rekord-"recovery": Rasmus Nielsen er allerede klar igen