Halmstad-revanche søndag eftermiddag

Herlev Eagles-spillerne blev udsat for stenhård kost denne weekend, hvor de lærte hinanden at kende på godt ondt.

Ørnenes træner Patric Wener havde dikteret AHL-skema med tre kampe på blot tre dage, og det resulterede i to glimrende resultater på hjemmebane i Spar Nord Arena, hvor Halmstad (svensk division I) og Västervik (Allsvenskan) blev besejret med henholdsvis 4-3 og 3-1. 

Specielt Västerviks skalp var meget fornem, men kostede også kræfter og dermed var det måske ganske logisk, at et opsat Halmstad-mandskab fik lov at tage revanche søndag eftermiddag.

Hammers vandt med 3-0 over Herlev i den første hjemmekamp i Halmstad i indeværende sæson, og dermed fik Herlev altså et nederlag i den næstsidste træningskamp inden sæsonpremieren næste 31. august mod Rungsted.

 


Blændende søndags-comeback: Aalborg udklassede Frankfurts løver Respektable nederlag til Esbjerg og Aalborg i Tyskland, Herlev slog Västervik