Pirates vandt hele 8-2 over DEL2-holdet

Sikke en søndag for Aalborg Pirates. 

Der gik virkelig hul på målbylden efter at nordjyderne havde været nede med 0-2 mod det tyske DEL2-mandskab fra Frankfurt, der er et af de største og stærkeste mandskaber i den næstbedste tyske liga.

Aalborg Pirates scorede hele otte gange og endte med at vinde med uhørte 8-2 over tyskerne. Det er ikke noget, man bare lige gør mod et hold af den kaliber.

Ganske kuriøst blev fem af målene scoret i powerplay, mens Aalborg endda oveni scorede to mål i undertal. Altså hele syv scoringer af nordjyderne special teams.

Aalborg Pirates' hjemmeside fortæller, at Lasse Bo Knudsen blev ramt af en voldsom tackling i anden periode, men dog kom tilbage igen. Det afstedkom fem minutters af den powerplay, der fungerede helt forrygende for Pirates søndag eftermiddag.

Jeppe Jul Korsgaard scorede hattrick, mens de øvrige Aalborg-mål blev sat ind af Thomas Spelling (2), Pierre-Olivier Morin (2) og Mikkel Højbjerg. Frederik Søgaard var i buret for nordjyderne. 


Mikko Virtanen forstærker Odense Bulldogs Trætte Herlev tabte den sidste kamp efter hård weekend